Hovslund Forsamlingshus

Ribevej 42                                                                                                                          

Hovslund                                                                                                                          

6230  Rødekro  

 

 

Efteråret I forsamlingshuset.

Bladene faldt hurtigt af træerne og pludselig blev det koldt og mørkt, efter den dejligste varme og lyse sommer. Med dejlige solrige dage og hyggestunder på terrassen, på sportspladsen, på gadehjørnet, hos spejderne, over hækken, ture til strand og sø. 

Efteråret er her nu og vinteren hurtigt på vej. 

Huset har været rigtig godt udlejet i løbet af sommeren og efteråret. Og det fortsætter året ud, hvor der ikke er særlig mange weekender fri. Det er dejligt med den store opbakning til forsamlingshuset. Det gør jo at vi fortsat kan have vores dejlige forsamlingshus i Hovslund. 

I slutningen af efterårsferien havde forsamlingshuset børnelotto, hvor der kom ca. 50 børn og voksne. Der blev hygget med de fine gevinster, hvor en del af gevinsterne var sponsoreret. Mange tak til sponsorerne.

I skrivende stund er der endnu ikke afholdt det spændende nye familie tiltag nemlig halloween fest d. 3. november 2018. Vi håber på god tilslutning og de deltagende får nogle hyggelige timer.

Fra 1. november 2018 og frem til 1. december 2018, vil der komme bestyrelsesmedlemmer rundt og ringe på jeres dør i håb om, at I alle vil støtte forsamlingshuset, ved at købe en skrabe julekalender, hvor der vil være mulighed for at vinde hver dag. Salget af disse kalendere er med til at sørge for at forsamlingshuset kan få driften til at kører rundt og forsamlingshuset kan bestå. 

Husk der er lottospil søndag d. 25. november 2018 kl. 19.00 i forsamlingshuset.   

Jeg vil på bestyrelsens vegne ønske jer alle en glædelig jul, samt et godt nytår.

Formand Kirsten Schøwing. 

                                                                                                        

 

 

<' + '/div>

Ø. Løgum sogn

Beboerforeningen

Gymnastikforeningen

Forsamlingshuset

Spejderne